Ja en del af hvad vi godt vil ke

Årsplan 2019-2020

Denne års/læreplan er en 1 udgave og skal viderebearbejdes i forhold til de styrkede læreplaner både i peronale- og bestyrelsesregi.

Principdel

Præsentation af Børnehaven Voldparken
Børnehaven er beliggende i Husum imellem 2 store sociale boligbyggerier.
Vi ligger meget tæt på Utterslev Mose og Volden.
Vi bor i en 40 år gammel bygning i et plan , og har en stor dejlig legeplads.

Faktaoplysninger:Børnehaven Voldparken
Arildsgård 11
2700 Brønshøj
Tlf.38609590
Email:bhvoldparken@bhvoldparken.dk
Hjemmeside:www.bhvoldparken.dk

Børnehaven har åbent fra kl.6.30 til kl.17.00
Alle andre praktiske oplysninger er samlet i vores Forældrefolder der hedder :Velkommen til Børnehaven Voldparken.
Folderen får man på stuen og man kan altid få en ny på kontoret.
Den kan også downloades på vores hjemmeside www.bhvoldparken.dk hvor man i øvrigt også kan finde mange supplerende oplysninger.
Børnegruppen
Vi har 83 børn fordelt på 4 stuer med 21 børn på hver i alderen fra 2 år og 10 mdr. og så til 6 år.
Det er en meget blandet gruppe børn både etnisk og socialt.
Det skyldes at vi har børn indskrevet fra de sociale boligbyggerier , men og så fra de omkringliggende villakvarterer og haveforeninger.
Vi har mange søskende børn , og er en børnehave der har en relativ lang venteliste.
Pt. Er 85 % tosprogede eller nydanske.
Personale
Der er 3 voksne på hver stue – 2 uddannede pædagoger og en medhjælper ,
Så får vi socialnormering som giver os ekstra timer til personale , som gør at vi kan have en fast sproggruppe med 2 pædagoger tilknyttet og en naturvejleder , som også arbejder med sprog.
Og så har vi en rengøringsmedarbejder som kommer inden børnehaven åbner.
Den daglige ledelse udøves af en leder (Anders)og en souschef (Christina), som begge er meget involveret i arbejdet med børnene.
Samarbejdspartnere
Vi har mange samarbejdspartnere.
Som selvejende institution er vi med i Accounter ,som er den organisation som vi mest læner os opad i det daglige – de laver løn ,budget…..
Af andre samarbejdspartnere kan vi nævne Lokalcenteret Vanløse-Brønshøj-Husum , og SOF på Brønshøjvej(Socialforvaltningen , Pladsanvisningen , PPR ,BUF Support, ,Tolkeformidlingen og Sundhedsplejerskene, og så har vi et nært samarbejde med Naturcentrene i Københavns Kommune.
Vi er med af Netværk 2 , som er en samling af omkringliggende institutioner , som har et udviklet samarbejde
omkring mange ting i hverdagen.

• Dagtilbuddets værdier og syn på børn
Vi vil gerne være kendt for:
GENSIDIG RESPEKT
*                at være åbne og lydhøre både overfor børn , forældre og
øvrige samarbejdspartnere.
*At respektere hinanden og vores individualiteter (normer ,
grænser , kultur m.m.)
*At være bevidste om hvordan vi behandler og tiltaler
hinanden.
AT STØTTE EN HELHEDSUDVIKLING AF BARNETS MANGE FACETTER
*At give tid , plads og rum til leg.
*                      At tilbyde en bred vifte af aktiviteter og kulturelle tilbud både i og udenfor institutionen.
*At fantasien og kreativiteten styrkes og stimuleres.
*At børnene indføres i det danske sprog, kulturarv og traditioner.
*At børnene får et ansvarligt forhold til deres omgivelser og
omverden.
At støtte og opfordre til dannelse af venskaber og relationer
børnene imellem.

• Dagtilbuddets grundlæggende principper for det pædagogiske arbejde
Der ikke entydigt nogle bestemte ting vores børn har brug for , men nærmere en bred vifte af mangesidede behov.
Dog kan man på grund af vores mange tosprogede sige at sprogtilegnelse er noget vi vægter i dagligdagen.

Endvidere kan man sige at mange børn er vant til at være i focus derhjemme, og det betyder at tilegnelse af sociale færdigheder en anden ting børnegruppen som helhed har brug for.
Og så vil vi gerne arbejde på:
At børn og voksne der kommer ind af vores dør bliver ”set” og føler sig velkomne.
At vi er rummelige overfor børn og voksnes forskelligheder på alle områder.
At vi altid har tid til en snak med forældrene.
At vi er glade for at komme på arbejde.
At vi er ansvarlige over for vores arbejde, og er opmærksomme på om vi evaluerer dagligdagen godt nok.
Hvad er vores pædagogiske flagskibe?
At vi bruger sproget aktivt i dagligdagen.
At alle børn skal have et sprogligt boost hver dag i form af dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde.
At vi har mange ture ud af huset, og bruger byens kulturelle tilbud.
At ude liv er en integreret del af hverdagen.
At børnene stifter bekendtskab med naturen både i nærområdet , og skov,strand….
At der altid skal være tid og rum til leg.
At vi har et minimum af regler, som kan gradbøjes efter omstændighederne.
At forskelligheder ikke er et problem men en styrke.

En læreplan, som beskriver de overordnede mål for det pædagogiske arbejde med børnenes læring og udvikling, der kan fremme alle børns potentialer og kompetencer

Kort præsentation af den børnegruppe læreplanen gælder
Læreplanen gælder for samtlige børn indskrevet i børnehaven – det vil sige børn imellem 2 år 10 mdr -6 år.

Afklaring af hvad dagtilbuddet forstår ved begrebet læring med konkrete eksempler fra dagtilbuddets hverdag
Læring og udvikling hænger nøje sammen , og børnene lærer og udvikler sig hele tiden og i alle forskellige situationer – både når der er tale om voksenstyrede aktiviteter , men også i leg.
Normalt ville man jo antage at det var de voksenstyrede aktiviteter der var grundlag for læring – og når vi havde været i Zoologisk Have og set både elefanterne og løverne og ”tegnet og fortalt” jå så var der foregået en læring.
Det er der da også , men hvis man spørger børnene bagefter turen , er der ofte nogle der kun har lagt rigtigt mærke til de påfugle der går omkring på græsplænerne – så vi kan ikke styre hvilken udvikling og læring der foregår hos det enkelte barn.
Men ved at skabe et varieret tilbud af voksenstyrede aktiviteter og tilbud – men også masse forskellige ” rum” (f.eks.vandleg) til at lege og udforske omverdenen i , mener vi at vi har skabt så optimale forhold for læring som samfundet har sat en ramme for økonomisk.

Afklaring af hvad dagtilbuddet forstår ved de seks indholdstemaer med konkrete eksempler fra dagtilbuddets hverdag
Barnets alsidige personlige udvikling
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling er som navnet antyder summen af alle de andre kompetencer tilsammen.

Sociale kompetencer er evnen til at indgå i sociale relationer.
Evnen til at udvikle empati og evnen til at udvikle venskaber , og kunne beholde dem , ved at kunne løse konflikter selv.
Når børnene indgår i en leg kan legen kun vare ved hvis børnene har sociale kompetencer og kan aflæse hinanden , og finde ud af nogle fælles regler som legen skal handle om.

Sprog er en kompetence som er et essentielt grundlag , for alle de andre kompetencer , da det primært er igennem sproget børnehavebørn lærer at udtrykke sig, og forstå deres omverden.
F.eks oplever vi ofte at små nye børn der starter i børnehaven , hvis forældre er nydanske , ikke har gået i vuggestue, og derfor har meget lidt dansk sprog , og nogen gange heller ikke har et udviklet modersmål.
De børn har meget svært ved at indgå i lege , og idet hele taget vænne sig til børnehavelivet
F.eks kan de ikke give udtryk for deres behov overfor os voksne – eller f.eks forstå når vi siger at mor kommer om ½ time.Vi oplever ofte at vi får børn som forældrene fortæller er dårlige til deres modersmål.

Krop og bevægelse vil sige at børnene får udviklet deres grov og finmotorik , oplever glæden ved at bevæge sig , og får udviklet kropsbevidsthed.
Vi lægger meget vægt på at give gode muligheder for fysisk udfoldelse , både ved at have megen fri gulvplads indendørs , og ved at være ude hver dag.

Naturen og naturfænomener er at man får kendskab til omverdenen i en bred forstand.
At børnene får respekt for alt levende , og f.eks ikke hiver benene at de edderkopper de finder på legepladsen.
Men også, at man forstår hvor vandet der kommer ud af vandhanen kommer fra , og hvorfor man skal spare på det.
Vores naturværksted skal prøve at give børnene en dybere indsigt i naturens mangfoldighed og forunderlighed,og ses som en del af sprogtilbuddet i form af konkreter.

Kulturelle udtryksformer og værdier er at man for kendskab til dansk kultur og værdier, og endvidere lærer at respektere andre kulturer og værdier.
Vi gør meget ud af at opretholde traditioner omkring de danske højtider , men vi snakker også med børnene om f.eks den muslimske Ramadan.
Og så bruger vi meget byens kulturelle tilbud,vi går meget i teater og har haft et samarbejde med f.eks Anemoneteatret hvor vi havde en stor gruppe børn og forældre til en gratis teaterforestilling.
Og så bruger vi Åbent dagtilbud , hvor vi har deltaget i rigtig mange projekter med bl.a Københavns Museum
E bogs produktion for børn…

Overordnede læringsmål, hvilke erfaringer, færdigheder og kompetencer børnene skal have mulighed for at tilegne sig i dagtilbuddet
Når man har gået i Børnehaven Voldparken skal man først og fremmest huske tilbage på sin børnehavetid med glæde – man skal have en masse gode oplevelser at tænke tilbage på.
Huske de voksne som nærværende – og de andre børn som dem , man knyttede de første venskaber til.
Børnene skal også have fået en masse færdigheder – være blevet selvhjulpne – kunne løse konflikter selv – kunne aflæse andre børn – og være skoleparat , i form at kunne kende forskellige begreber, såsom farver , former og lign.
Være klar til at lære.

Overordnede beskrivelser af læringsprocessen, hvilke mulige aktiviteter og metoder dagtilbuddet vil anvende for at lede frem imod disse mål

Barnets alsidige udvikling:
Vi vil gøre mere ud af at dokumentere børnenes liv i børnehaven ved hjælp af børnemapper, hvert barn sin mappe.
Her samler vi så billeder, beskrivelser af barnet i form af historier, tegninger m.m.
Vi skal være mere opmærksomme på at få samlet materiale til mapperne i det daglige.
Vi vil lave tjeklister (udviklingskemaer) i forhold til forskellige færdigheder, så man løbende kan være opmærksom på det enkelte barns udvikling , og sætte aktiviteter i gang som understøtter , hvor der er behov.
.

Sociale kompetencer:
Selvstændighed og eget initiativ samt sociale færdigheder (vente på hinanden, give hinanden plads) kan understøttes bedre ved hjælp af mere bevidst brug af regellege, og i dagligdagen gøre mere ud af de sociale spilleregler i f.eks spisesituation, samling m.m.
Og så skal vi gøre forældrene opmærksomme på det vigtige de ikke hele tiden servicerer deres børn.
I børnegruppen kan vi gøre mere ud af at børnene lærer at hjælpe hinanden, og får ansvar.
Flere fysiske aktiviteter hvor børnene kommer fysisk tættere på hinanden.
Vi skal gøre mere ud af at inspirere til leg , og skabe rammer for leg i mindre grupper, så børnene bliver i stand til at tage mere initiativ til leg, og bruge deres fantasi mere end de gør.
Vi skal blive bedre til at fortælle om , hvad børnene har lavet i løbet af dagen , også de ”små ting” såsom børns aha oplevelser.
Formidlingen skal ske ved møder, skriftlighed og daglig dialog, så vidt det er muligt.
Til 14 dages samtalen med nye forældrene skal det gøres til fast procedure at oplyse om vores pædagogiske linje og ikke bare praktiske ting.
Endvidere skal vi gøre mere ud af at få forældrenes forventninger til børnehaven vendt - og få dem til at fortælle os om deres opdragelsesidealer

Sprog:
Vi skal være opmærksomme på konsekvent at sætte ord på alle situationerne i hverdagen.
Vi skal have indkøbt flere pegebøger , og følge op på vores biblioteker i garderoberne , så de hele tiden er ajourførte.
Sprogniveauet hos mange af vores tosprogede er ret lavt så vi må arbejde med basal sprogtræning. f.eks arbejde med "over, under, ved siden af".
Teateraktiviteter/ lege de kendte historier for at kunne stimulere sproget.
Fortrinsvis lave aktiviteter i små grupper , som gør at børnene tør bruge deres sprog mere.
Vi skal fortsat skabe mange oplevelser udenfor huset så de får begreber på omverden.
Vi skal lave ”pictogrammer”, så dagligdagen bliver visualiseret og børnene (og forældre) bedre kan forstå hvad der skal ske.
Vi skal tage fotos af forskellige aktiviteter, så både børn og forældre kan se dem sammen
Vi laver sprogvurdering når børnene er 3 år, 4år og når de er 5 år , og der laves sproggrupper på baggrund af resultaterne og niveau.Der laves logbøger i hver sproggruppe.
Vi skal have mere sammenhæng mellem stuernes dagligdag og sproggruppernes aktiviteter
De børn der scorer lavest i sprogvurderingen kommer i sproggrupper og får nogle mere intensive sprogforløb.

Krop og bevægelse:
Vi skal fortsat stimulere og lære børnene fysiske lege, sanglege…..
Vi skal lave flere idrætsdage på plæner bag børnehaven.
Vi skal mere målrettet have fysiske aktiviteter i salen.
Og så skal vi bruge Volden mere til fysisk udfoldelse.

Naturen og naturfænomener:
Vi skal lære børnene at respektere naturen.
Når børnene samler snegle/insekter på legepladsen er det vigtigt at vi snakker med dem om respekt for liv.
Alle børn deltager i forløb med Gilberto , både krible krable baseret , men også baseret på science i form af formidlingskufferterne med Forskningsrobotten Milo.

Kulturelle udtryksformer og værdier:
Vi fortsætter med alle vores teaterture.
Og så skal vi lave et kulturprojekt hvor alle børn er med , en cirkusforestilling eller kunstudstilling el. lign.

Overordnede mål for og afklaring af, hvordan udsatte børns læring understøttes i dagtilbuddet, beskrivelse af mulige aktiviteter og metoder dagtilbuddet vil anvende
Vi har en del børn som må betragtes som udsatte, ifølge de officielle statistikker som ESCS , og på baggrund af vores tal her , har vi fået en hel del ekstra midler , som gør at vi kan være flere voksne , og arbejde i mindre grupper med børnene.
Så har vi vores årshjul hvor vi kommer rundt om alle emnerne i den styrkede læreplan.
Det at vi har fået ekstra ressourcer vil også gøre os i stand til at brede vores arbejde ud til at intensivere forældresamarbejdet i form af ugentlige forældrekaffer med emner fra ,”Hvordan ser man om skoene er for små eller store” til ”Hvorfor er det vigtigt at udvide sproget”
Og så skal vi have implementeret mange at de ting vi for nylig er blevet gjort bekendt med ,sammen med Maria Neuman , omkring forældreinvolvering.
I det hele taget skal vi have en klarere forventningsafstemning omkring hvad vi kan løfte , hvad forældrene kan løfte , og hvad vi skal løfte i fællesskab

Overordnede mål for dagtilbuddets indsats med særlig sprogstimulering til tosprogede børn.I Børnehaven har fokus på alle børnenes sproglige udvikling og laver sprogstimulerende aktiviteter med alle børnene.
Børnehaven skal vi give de tosprogede børn særlig sprogstimulering, fra de er 3 år, hvis de vurderes at have behov for det. Stort set alle vores børn har brug for særlig sprogstimulering.                                                                                                                                                 Vi sprogvurderer dem når de er 3 år ,4år og igen når de er 5 år. Men i praksis bliver nogle børn sprogvurderet oftere , for at registrere om der er udvikling i sproget.                                                                                                                                                                                                 De børn der vurderes til at ligge i særlig indsats kommer i en af vores 6 sproggrupper , hvor vi har 2 sprogpædagoger ansat til at give dem intensive forløb
Se smtte om sproggruppernes arbejde.
Hos de børn der ligger i fokuseret indsats ,varetages den sprogligeudvikling primært af stuernes personale,men der foregår meget vidensdeling , med sprogpædagogerne.

Ledelse og personaleudvikling – de overordnede mål i forhold til ledelse og samarbejde, herunder personalets kompetenceudvikling

Overordnede principper og mål for ledelse af dagtilbuddet
Som udgangspunkt prøver vi at have en så flad ledelsesstruktur som muligt, for derved at få alle ansatte til at tage ansvar for deres ageren i dagligdagen.
Lederen har det overordnede ansvar for den pædagogiske udvikling samt ansvar for ansættelse af personale, fordeling af personaleressourcer, personalets trivsel i institutionen og økonomien. Den daglige ledelse varetages af lederen.

Overordnede principper og mål for personalesamarbejde
Personalesamarbejdet skulle gerne fungere på den måde at alle tager ansvar for hverdagen – at man kommer hver dag og har gjort sig overvejelser over , hvad man skal give børnene i dag.
Det er klart at det er de uddannede pædagoger der sætter linien på stuen
Og at vi har et arbejdsklima hvor vi bakker hinanden op , giver hinanden klap på skulderen eller konstruktiv kritik.
Endvidere skal alle have mulighed for at dygtiggøre sig indenfor områder som vi i fælleskab bliver enige om at børnehaven har brug for.

Overordnede beskrivelser af mulige aktiviteter og metoder der kan lede frem mod disse mål
Hver fredag har en stue mulighed for stuemøde , medens de andre passer deres børn.
Personalemødet er det forum hvor alle ting bliver vendt og debatteret, og så har vi mussamtaler 1 gang om året , og efterfølgende stuemussamtaler hvor vi samler op på mussamtalerne
Og så prøver vi at sørge for, at så mange som muligt kan komme på kurser der giver mening for vedkommende, og for helheden.
Vi har været med i et forløb med Arbejdsmiljø København omkring feedbackkultur og kollegial sparring , som vi nu er i gang med at implementere.

Kort beskrivelse af dagtilbuddets personalepolitikker
Af personalepolikker har vi en lønpolitik – en rygepolitik – en kompetenceudviklingspolitik - og så har vi en sorg / kriseplan.

Forældresamarbejde og forældrebestyrelsen – de overordnede mål i forhold til forældresamarbejdet og arbejdet i forældrebestyrelsen

Overordnede principper og mål for dagtilbuddets forældresamarbejde, herunder overvejelser over samarbejde med forældre med etnisk minoritetsbaggrund, bl.a. vedrørende tosprogede børns sprogtilegnelse
Først og fremmest ønsker vi at alle forældre føler sig velkomne nå de træder ind af lågen.
Og så skal man som forældre kunne forlade børnehaven i tryg forvisning at der er voksne der tager sig godt af ens barn , og at man altid kan ringer herned for at høre hvordan det går.
Vi vil gerne at forældre oplever imødekommenhed, og åbenhed fra personalets side , men nogen gange bliver vi nødt til at vægte den samlede børnegruppes behov højere , end det enkelte barn.                        Gennem godkendelse af principperne i det pædagogiske arbejde har forældrebestyrelsen indflydelse på børnehavens liv

Overordnede beskrivelse af mulige aktiviteter og metoder der kan lede frem mod disse mål
Vi prøver altid at have tid til en snak med forældrene om morgenen og ved afhentning , og for hovedparten af forældrenes vedkommende har vi en god og tillidsfuld kommunikation omkring deres børn.
Men vi har et problem ved en del af de tosprogede forældre , da det ofte er mødrene der henter , og nogle har et så spinkelt danskkundskab , at man ikke er i stand til at kommunikere , at fortælle om eller spørge ind til deres børn.
Ved 3 måneders samtalen og ved forældrekonsultationer har vi tolk på , men der er meget i det daglige kontakt , hvor vi må melde pas , det bliver ofte maget basale ting omkring gummistøvler der er blevet for små, og at nu er det blevet så varmt at man ikke skal have hue på.

Overordnede mål og principper for forældrebestyrelsens arbejde
Bestyrelsen er ansvarlig for børnehavens drift, og godkendelsen af de overordnede pædagogiske principper.

Principper for anvendelse af budgettet
Principper for anvendelse af budgettet, der understøtter dagtilbuddets overordnede mål
Vi anvender hovedparten af vores budget til oplevelser , ture, koloni,kreative materialer.

Udviklingsdel
Udviklingsdelen skal evalueres og fornyes hvert år.

Ledelse og personaleudvikling

Året der gik
Dialog og refleksion over årets arbejde med ledelse og personale
Omkring ledelse kunne det være rart at have tid til at komme op i helikopterperspektiv , og se det hele lidt fra oven.
Jeg synes at jeg ofte er spændt hårdt for og har svært ved at finde tid til refleksion , men jeg må jo nok selv blive bedre til at sige nej , når jeg bliver bedt om at zappe fra underretninger til utætte vandrør i løbet af 15 sekunder

Året der kommer
Kort beskrivelse af det kommende års arbejde med ledelses- og personaleudvikling
Det handler mest om at få implementeret de ting vi har øvet os på sammen med Tina fra Arbejdsmiljø København
Og så har vi jo også samarbejdet i vores netværk , som rigtig er blevet boostet af kriblekrablefestivalen og det skal vi have udviklet til vidensdeling på tværs af institutionerne.

Forældresamarbejde

Året der gik

Dialog og refleksion over årets samarbejde med forældrene
Vi har haft et godt samarbejde med hovedparten af forældrene, men selvfølgelig kommer der nogen gange grus i maskinen.
Som regel kan disse ”forskelligheder” løses ved en snak, og bringe ny gensidig forståelse og respekt.
Der var blandt andet en del forældre der syntes det var svært at vi ændrede mødetidspunktet fra kl.10 til kl.9, men nu er kl. 9 blevet det nye normalt.
Og så er det stadig en udfordring med vores skærpede underretningspligt ved vold , som selv om vi fortæller forældrene når de starter , at lovgivningen er sådan at vi skal underrette hvis deres barn fortæller at de er blevet slået hjemme , så opleves det som et tillidsbrud , som vi skal reparere efterfølgende.

Året der kommer

Kort beskrivelse af det kommende års forældresamarbejde
Vi vil prøve at fastholde det gode samarbejde, både i den daglige kontakt men også igennem 14 dages og3 måneders samtaler - forældremøde, sommerfest og lign.Vi bruger nu den samtaleskabelon vi har lavet til brug ved samtaler med nye forældre , som gør at vi får et meget bedre billede af familien.
Vi er nu i den situation at vi har fået en hel del danske forældre, og det skal vi lige vænne os til at kunne tilgodese også.

Forældrebestyrelsen

Året der gik
Dialog og refleksion over årets arbejde i forældrebestyrelsen
Vi har jo haft lidt svært ved at rekrutere nye betyrelsesmedlemmer,men nu er vi oppe på 4 , og halvdelen    er tosprogede og afspejler derfor bedre forældregruppen end tidligere bestyrelser.
Året der kommer
En kort beskrivelse af det kommende års arbejde i forældrebestyrelsen
Bestyrelsen vil i 2019-20 arbejde på at få etableret mere sammenhold forældre imellem , lige nu er det megt etnisk opdelt og f.eks er der ikke tradition for at man kommer hjem og leger hos hinanden.                          Det vil vi prøve at gøre noget ved og i første omgang vil vi prøve at gøre det stuevis , måske med udgangpunkt i noget fællesspisning.

Regnskab og budget

Året der gik
Kort beskrivelse af dagtilbuddets regnskab for året, der gik
Vi gik ud af 2018 med et overskud , selv om vi skulle spare 207.000 kr som er en del af den økonomiske handleplan pg.a Frie børnehavers konkurs.
.
Kort beskrivelse af dagtilbuddets brug af sprog- og integrationsmidler, hvis dagtilbuddet har modtaget midler
Vi har fået 1500000 i Social normering og omkring så har vi fået 3 årsværk i 2.5 år fra Socialstyrelsen til udsatte børn.
Sprogpædagogerne og og Gilberto(naturværkstedet) bliver lønnet fra Social Normering,
Og så har vi en ekstra ansat på hver stue så vi har flere varme hænder.
Vi skal så ifgen have slået stillingerne fra Socialstyrelsen op igen , men der er pt ikke så mange ledige pædagoger.

Året der kommer
Kort beskrivelse af budget og vedligeholdelsesplan for året, der kommer
Vi har en del på legepladsen der skal tjekkes op på ,

Indhold i udviklimgsdelen:

Det pædagogiske arbejde med børnene
Året, der gik—2018
Dialog og refleksion over hele sidste års pædagogiske arbejde
Det sidste år arbejde har været meget præget af sprogvurderinger , og det store arbejde det har været.   Dels. at udføre selve sprogvurderingerne , men også efterfølgende skulle følge op på resultaterne.
Og ikke mindst forældresamtaler , når så mange børn bonger ud med et resultat under 15 point.
Efterfølgende har vi måttet etablere sproggrupper for næsten samtlige børn , hvor vi har kørt forløb hver dag , for at se om vi kan vende udviklingen.
.Endvidere har vi haft mange ”skolebørn” der ikke har været skoleparate , på mange forskellige parametre , men primært sprogligt, og modenhedsmæssigt.
Men det er jo også indlysende at når mange af vores børn scorer 0,2 i sprogvurderingen som 3 årige , så er de jo ikke 3 år rent udviklingsmæssigt , og her skal vi have forældrene tidligere på banen, så de forstår at de har et ansvar og en vigtigt rolle i at gøre deres børn skoleparate
Og så skal vi fortsat have tæt kontakt med skolerne,og PPR..
Vi har så også deltaget i tidligindsats , som har være .